Loading

OverskudsDanmark

StressAlliancen har den 3. september lanceret den nationale kampagne: OverskudsDanmark

OM KAMPAGNEN FOR ET DANMARK MED OVERSKUD

Vi skal tale om det, vi gerne vil have mere af: Overskud

Med den nationale sundhedsprofil i 2018 blev der endnu en gang sat streg under alvoren. Over 1 mio. danskere føler sig stressede. Det er i sig selv et foruroligende tal, der kalder på politiske målsætninger og konkrete værktøjer for, hvordan vi vil reducere stress.

På samme tid er det i stigende grad nødvendigt at vi begynder at sætte mål og visioner for det, vi gerne vil have mere af: Overskud. Vi vil tale om, hvornår vi hver især har mentalt overskud. Når alle danskere sætter ord på, hvad overskud er, kan vi også meget hurtigere blive opmærksomme på, hvornår vi ikke kan finde overskuddet. Og sammen handle på det.

Vi vil starte samtaler om, hvad overskud kan være i hverdagen, på jobbet, hos familien, i weekenden, i supermarkedet og alle de andre steder, vi er.

Konceptet er derfor at sætte ord på, hvad overskud er på siden www.overskudsdanmark.nu

Deltag sammen med dine kollegaer, venner, bekendte og familie i bevægelsen for et Danmark med mentalt overskud på facebook-siden: Overskudsdanmark

Top