Loading

For et Danmark med overskud. Hele livet. 

StressAlliancen lancerede i juni 2018 en politisk visions- og handlingsplan, der udstikker 4 klare retninger for Danmark:

  • Danmark som foregangsland med politiske visioner for overskud. Hele livet.
  • Én definition på stress, der kan anvendes af alle.
  • Viden og værktøjer til handlinger, der skaber overskud. Hele livet.
  • Forskning i verdensklasse.

Du kan læse hele planen her: StressAlliancen Visions- og Handlingsplan, juni 2018

Uddrag fra visions- og handlingsplanen

Behov for politisk prioritering

Når WHO udpeger stress som en af de største sundhedsudfordringer i 2020, er det tid til, at politikere, praktikere og ledende organisationer arbejder sammen om en vision for Danmark: At skabe mentalt overskud. Hele livet. Det vil StressAlliancen gerne bidrage til.

Der er mange initiativer, der har til formål at reducere sundhedsskadelig stress. Som eksempel er partnerskabet Sammen om Mental Sundhed et stærkt værktøjsfællesskab, der peger på konkrete og håndgribelige værktøjer til at nedbringe stress med arbejdspladsen som central arena. Det er initiativer, der i høj grad er behov for.

Samtidig er det vigtigt at understrege, at udviklingen ikke er vendt. Stress er og vedbliver med at være en bombe under samfundsøkonomien, hvor udgifter til sundhed stiger og danskernes generelle velbefindende er for nedadgående. Det viser sig tydeligt i tallene:

  • 1,2 mio. danskere er stressede ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2017.
  • 41% af unge kvinder og 25% af unge mænd mellem 16 og 24 år er stressede ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2017.
  • 55 mia. kr. koster det årligt for blandt andet stressrelateret sygefravær, udgifter til sundhedsvæsenet og tabt produktivitet ifølge skøn fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Der er behov for tydelig og varig politisk prioritering. Vi må begynde at arbejde med enkle løsninger på de komplekse problemer med fælles forståelse og hurtig handling.

Tydelige politiske visioner, som alle kan følge

StressAlliancen peger på fire centrale områder, der vil bidrage til at sikre danskernes mulighed for mentalt overskud. Hele livet. Vi inviterer politikere, praktikere, organisationer og alle andre til at tænke, tale og handle ift. det Danmark, vi gerne vil have.

Der er behov for fælles forståelse og hurtig handling. Det håber vi som alliance og som enkelte organisationer at bidrage positivt til. Samtidig er håbet, at vi kan være med til at samle de mange gode medlems- og interesseorganisationer, der arbejder for og med mentalt overskud under en samlet vision for alle danskere: Overskud. Hele livet.

Læs om visionerne og vejen, vi skal gå. Drøft det med din kollega og bidrag til bevægelsen for et Danmark med overskud. Vi håber, I vil være med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top